Klog på flow

Klog på flow stiller skarpt på flowfremmende ledelse. Hver anden uge taler Pia Petersen, Henrik Sternberg og Ulrik H. Gade sammen om det, de siden sidst er blevet fagligt optaget af i forbindelse med deres konsulentarbejde i praksis. Vi håber du bliver endnu mere nysgerrig på, hvordan du kan træde ind i ledelse for at skabe flow, resiliens og engagement. Læs mere på www.klogpåflow.dk

Listen on:

  • Apple Podcasts
  • Podbean App
  • Spotify
  • Amazon Music
  • Podchaser

Episodes

Wednesday Aug 28, 2024

Pia Petersen har Bo Malling i studiet til en samtale om flowfremmende ledelse i praksis.
Hvordan kan vi skabe strukturer, der understøtter det, vi gerne vil opnå, fremfor at begrænse os?
Og - hvordan har Bo arbejdet med at fokusere på retning, rammer og support?
Bo har arbejdet som Agile coach, Product leadership coach og Product owner hos store danske virksomheder, og er nu konsulent for teams, ledere og organisationer.
____
Selvom noget af terminologien i dette afsnit er fra den agile verden, er de praktiske erfaringer relevante for alle, der interesserer sig for demokratisk lederskab, ledelsesløs ledelse og flow i organisationer.
Her er en liste med forklaringer de fagbegreber, Bo og Pia nævner undervejs:
DevOps: En arbejdsmetode, der kombinerer udvikling (Dev) og drift (Ops) for at gøre det hurtigere og mere effektivt at udvikle og levere software.
Jira og Azure Devops: Digitale værktøjer, som bruges til at organisere, planlægge og følge med i opgaver og større initiativer.
Query: En forespørgsel, hvor man søger efter specifikke oplysninger i en database, f.eks. alle opgaver oprettet efter en bestemt dato.
Dashboard: Visuel oversigt, der viser de vigtigste data og informationer på en overskuelig måde, så man hurtigt kan få et overblik.
Sprint: En kort, fastlagt periode, ofte to uger, hvor et team arbejder fokuseret på at færdiggøre bestemte opgaver for at realisere bestemte mål.
Slicing (af opgaver): At dele større opgaver op i mindre, mere håndterbare stykker, så de er nemmere at arbejde med, og dermed sundere.
String/streng: En sekvens af bogstaver o.a. tegn behandlet som tekst, f.eks. et ord eller en sætning. Håndteres i programmering anderledes end en sekvens kun af cifre, som behandles som tal.
Deployment: Processen med at gøre software klar og tilgængelig for brugere, f.eks. at lancere eller opdatere en app i en app store.
Scrum Master: En person, der hjælper teamet med at arbejde effektivt sammen, og med at løse forhindringer for at arbejde og levere effektivt. Del af metoden Scrum.
Scrum: En metode til at organisere og styre arbejdet i et team, især inden for softwareudvikling. Har til hensigt at at levere produkter hurtigere og at tilpasse sig ændringer undervejs i processen.
Tester: En person, der kontrollerer, om softwaren fungerer korrekt, og finder eventuelle fejl, inden den bliver brugt af andre.
Tværfagligt team: Et team bestående af personer med forskellige faglige baggrunde, som arbejder sammen om en større opgave. I en metode som f.eks. Scrum bliver team medlemmer ofte opfordret til at bidrage udover deres egen speciaisering, hvis det betyder, at opgaverne kan blive hurtigere færdige uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Refinement: En proces, hvor teamet gennemgår og finjusterer opgaverne, så de er klare til at blive arbejdet på. Altså sikrer, at de er sunde.
Retrospective: Et møde, hvor teamet ser tilbage på den seneste arbejdsperiode (f.eks. en sprint) og diskuterer, hvad der gik godt, og hvad de vil søge at forberedre den kommende periode.
 
Vi taler bl.a. om:
Kompleksitetstænkning, Ralph Stacey 
Morten Münsters Podcast om adfærdsdesign
Bo Malling deler ud af sin viden på LinkedIn
_____________
Hvordan kan man lede organisationer, så de passer bedre til den verden, vi lever i? Hvordan begynder manKlog på flow er rigtige samtaler om flowfremmende ledelse.
Pia Petersen, Henrik Sternberg og Ulrik Gade sidder klar til at udfordre hinanden og udforske det, der har vækket deres nysgerrighed hos kunder og samarbejdspartnere. I dag har Pia en gæst i studiet med masser af praktisk erfaring med flowfremmende ledelse.
Læs mere på www.klogpåflow.dk: Mød teamet bag Klog på flow, find inspiration og viden i bloggen - og meld dig til vores åbne arrangementer.

Wednesday Aug 14, 2024

Kunstig intelligens kan træde i stedet for rutinemæssige opgaver og assistere i kreative processer – men, hvor succesfuldt det bliver, aner vi ikke. Vil kunstig intelligens for eksempel ændre samarbejde og sammensætning i teams?
Ulrik har drøftet problematikken med to forskellige chat-bots – de to robotter kommer til forskellige konklusioner og giver forskellige anbefalinger. Sammen med Pia og Henrik, zoomer Ulrik ind på en række af de effekter og problemstillinger, de ser.
Pia er optaget af en dansk forsker, der påpeger at AI slet ikke er intelligent, i menneskelig forstand. Kunstig intelligens mangler det følelsesmæssige perspektiv på tilværelsen som mennesket har.
Sammen med Henrik drøfter de: Hvis vi bliver færre i et team, fordi kunstig intelligens kan tage en række opgaver – kan vi så leve med at vi får færre perspektiver på det, vi laver? Vil AI være i stand til at frigive så meget kraft, at vi får mulighed for at lave mere innovation?
-
Vil du bidrage med viden og perspektiver på hvordan I arbejde med AI hos jer? Kontakt Henrik Sternberg, Pia Petersen eller Ulrik H. Gade via LinkedIn, eller send os en mail på info@agil-procesforbedring.dk.
Vi taler bl.a. om:
Henrik Kniberg og Jurgen Appelo
Video fra 1983, som Ulrik omtaler: To personer kan ikke få kopimaskine til at virke
Politiken artikel: Interview med Morten Kringelbach https://politiken.dk/del/kkHuEaAERS9Q. Du kan læse artiklen gratis, ved at indskrive en mailadresse..
Amy Edmunson: Extreme teaming
Skynet – er en reference til Terminator 2. Se en af de centrale scener her
- - - - - - - - - - - -
Hvordan kan man lede organisationer, så de passer bedre til den verden, vi lever i? Hvordan begynder manKlog på flow er rigtige samtaler om flowfremmende ledelse. 
Pia Petersen, Henrik Sternberg og Ulrik Gade sidder klar til at udfordre hinanden og udforske det, der har vækket deres nysgerrighed hos kunder og samarbejdspartnere.
Læs mere på www.klogpåflow.dk: Mød teamet bag Klog på flow, find inspiration og viden i bloggen - og meld dig til vores åbne arrangementer.

Friday Jul 05, 2024

Går du også på sommerferie fyldt med gode intentioner om alt det, du gerne vil nå, mens du slapper af? Vil du vide, hvornår det bedste tidspunkt at gå i panik på, er?Pia Petersen var en tur i podcaststudiet med denne lille hilsen, hvor hun også fortæller om nogle af de gæster vi har på besøg i studiet i næste sæson, og hvorfor vi har valgt netop dem.
God sommer! Klog på flow-teamet, er tilbage med flere podcasts i august. 

18. Myten om fremdrift

Tuesday Jul 02, 2024

Tuesday Jul 02, 2024

Organisationer har fremdrift - og de har tilbagegang. Vi taler mest om fremgangen.Men, hvis vi i højere grad anerkendte at der både er fremdrift og tilbagegang i organisationer, kunne den åbne erkendelse så være med til at skabe resiliente organisationer, hvor mennesker trives og ikke føler sig kaldet at lyve og gemme sig?
Ulrik Gade, Pia Petersen og Henrik Sternberg kommer langt omkring i sæsonens sidste episode: Om at måle fremdrift på antallet af de krydser, vi har sat på vores lister, i stedet for at måle på den forbedringer. Om stiltiende accept af en opgave. Og om en workshop på en konference, de deltog i for et par uger siden, der var så … anderledes ... at det stadig sidder i hovederne på dem.
----------------
Vi taler bl.a. om:
Chris Mowles, forfatter, oplægsholder
Hvordan kan man lede organisationer, så de passer bedre til den verden, vi lever i? Hvordan begynder manKlog på flow er rigtige samtaler om flowfremmende ledelse. 
Pia Petersen, Henrik Sternberg og Ulrik Gade sidder klar til at udfordre hinanden og udforske det, der har vækket deres nysgerrighed hos kunder og samarbejdspartnere.
Læs mere på www.klogpåflow.dk: Mød teamet bag Klog på flow, find inspiration og viden i bloggen - og meld dig til vores åbne arrangementer.

Tuesday Jun 11, 2024

Måske har du oplevet, at en forandring ikke nødvendigvis er en forbedring...? Ulrik og Pia lægger ud med at tale om, at i flow-perspektiv er vi interesserede i forbedringen, ikke forandringen.
Vi lægger vi vægt på, at vi gerne vil fjerne flaskehalse, minimere variationen og undgå overbebyrdelse. Det virker simpelthen ikke at have for mange ting i gang på samme tid.
Kan vi i stedet sætte en kraftfuld retning, og opøve evnen til at bevæge sig i den retning?
Det bliver til en samtale om, hvordan ledelsesteams stiller sig selv spørgsmål som:
Virker det, vi gør nu, bedre med små justeringer?
Kan vi give plads til refleksion om det nye er værd at beholde?
Hvordan opdager man om noget virker?
Hvordan opøver vi evne til at lave nye prøvehandlinger, så vi løbende kan se om noget virker ift. den intention, vi har.
 ----------------
Undervejs henviser vi til:
Download den figur, Ulrik og Pia taler om 
Ib Ravns artikel: Jeg opdagede, at formen kan have indflydelse på, om en tværfaglig dialog kan lykkes
-----------------
Hvordan kan man lede organisationer, så de passer bedre til den verden, vi lever i? Hvordan begynder manKlog på flow er rigtige samtaler om flowfremmende ledelse. 
Pia Petersen, Henrik Sternberg og Ulrik Gade sidder klar til at udfordre hinanden og udforske det, der har vækket deres nysgerrighed hos kunder og samarbejdspartnere.
Læs mere på www.klogpåflow.dk: Mød teamet bag Klog på flow, find inspiration og viden i bloggen - og meld dig til vores åbne arrangementer.

Tuesday May 28, 2024

Verden kalder på at vi alle sammen kan tage lederskab og være medskabere af gode resiliente miljøer, hvor mennesker kan lide at være. Henrik Sternberg og Pia Petersen er tilbage fra en inspirerende aften, og sammen med Ulrik Gade drøfter de hvordan vi kan blive ved med at øve os i at se på udfordringer med friske øjne.
Dagens store emne er sunde opgaver. Formålet med at holde de fælles opgaver sunde, er at skabe flow. Men - der er mange udfordringer at holde øje med: Støder vores fælles opgaver på flaskehalse undervejs? Er der for meget varians, der kan gøre det svært for andre kan hjælpe en? Har vi tid til at løse opgaverne? Og måske for mange ting i gang samtidig?
Klog på flow har produceret et sæt samtalekort, der skaber en fælles forståelse for hvad sunde opgaver er. Hør nogle af de centrale spørgsmål fra kortene i podcasten, så du kan starte en samtale i dit team.
Vi taler bl.a. om:
Professor Alex Pentland – Carismatic connectors
Samtalekort om sunde opgaver, udviklet af Klog på Flow. Kontakt os, hvis du vil vide mere.
Kursusdag om flowfremmende ledelse
Hvordan kan man lede organisationer, så de passer bedre til den verden, vi lever i? Hvordan begynder man?
Klog på flow er rigtige samtaler om flowfremmende ledelse. 
Pia Petersen, Henrik Sternberg og Ulrik Gade sidder klar til at udfordre hinanden og udforske det, der har vækket deres nysgerrighed hos kunder og samarbejdspartnere.
Læs mere på www.klogpåflow.dk: Mød teamet bag Klog på flow, find inspiration og viden i bloggen - og meld dig til vores åbne arrangementer.

Tuesday May 07, 2024

Der ligger en udfordring hos traditionelle organisationer, der bliver konfronteret med kompleksitet: De risikerer at smuldre kulturelt, fordi deres procedurer ikke gør det muligt at tale åbent om usikkerhed. Aktørerne oplever hele tiden, at der bliver givet løfter, der ikke kan holdes, og med tiden undergraves tilliden mellem de involverede.
Ulrik har gået og talt om kaotiske processer i byggebranchen de sidste uger, inspireret af Sven Bertelsen, der var et fyrtårn i byggebranchen indenfor lean construction – på dansk Trimmet byggeri.Bertelsens bud på forbedring var: Øg pålideligheden. Tilskynd til samarbejde. Delegér.
De tre principper holder stadig vand. Sammen med Henrik, oversætter Ulrik begreberne til de områder, vi arbejder i. Det bliver til en samtale om:
at føle os trygge i vores opgaver og ikke skjule varians og usikkerhed i en higen efter overskuelighed
at samarbejde på tværs for at skabe gode løsninger, når udfordringer opstår
faren ved at vi altid giver faste deadlines – og hvad vi kan gøre i stedet
Til sidst kan Ulrik og Henrik ikke lade være med at tage hul emnet for en kommende podcast om Sunde opgaver: Den største risiko til alle tider ved opgaveløsninger? Vi antager at den anden tænker på samme som vi gør. Hvad er en sund opgave? Hvorfor er sunde opgaver essentielle
Vi nævner bl.a.:
Sven Bertelsen: Rådgivende ingeniør, konsulent og internationalt anerkendt for sin forståelse af byggeprojekter som et komplekst, dynamisk og tilpasningsdygtigt system.
___________ 
Hvordan kan man lede organisationer, så de passer bedre til den verden, vi lever i? Hvordan begynder man?
Klog på flow er rigtige samtaler om flowfremmende ledelse.
Pia Petersen, Henrik Sternberg og Ulrik Gade sidder klar til at udfordre hinanden og udforske det, der har vækket deres nysgerrighed hos kunder og samarbejdspartnere.
Læs mere på www.klogpåflow.dk: Mød teamet bag Klog på flow, find inspiration og viden i bloggen, se hvad vi tilbyder - og meld dig til vores åbne arrangementer.

Tuesday Apr 23, 2024

Pia Petersen har Kirsten Bragh i studiet til en samtale om resiliens – et tema, de begge er meget optaget af. Kirsten er organisationspsykolog og arbejder til dagligt med at sparre og understøtte lederteams og ledernetværk. 
Begrebet resiliens er relativt nyt i det danske sprog. Hvordan tænker vi det anderledes end robusthed?
Nogle ledere kan opleve, at de mister fodfæste for en tid – det er helt normalt. Hvorfor kan det være en fælles opgave at hjælpe hinanden i en verden, der er overvældende? Hvad sker der i lederteams, der kan tale åbent og støttende om deres ledelsesopgave? 
Og hvordan kan du tage det første skridt til at sætte fokus på resiliens i din organisation?
Vi nævner bl.a.: • Dion Sommer: Resiliens• Debatindlæg i Politiken 15.4 2024: Lawand Hiwa Namo: Konklusionen fra de døende er iskold og klar. Husk på den, Mylenberg, når du taler om arbejdsliv   • Ole Fogh Kirkeby: Robusthed, skrøbelighed og det generøse lederskab• Carole Pemberton: Recilience, a practical guide for coaches
---------------
Hvordan kan man lede organisationer, så de passer bedre til den verden, vi lever i? Hvordan begynder man?
Klog på flow er rigtige samtaler om flow-effektiv ledelse. Pia Petersen, Henrik Sternberg og Ulrik Gade sidder klar til at udfordre hinanden og udforske det, der har vækket deres nysgerrighed hos kunder og samarbejdspartnere.
Læs mere på www.klogpåflow.dk: Mød teamet bag Klog på flow, find inspiration og viden i bloggen, se hvad vi tilbyder - og meld dig til vores åbne arrangementer.

Tuesday Apr 09, 2024

Da Empire State Building i New York blev bygget, havde man en ubrydelig leveringsdato og kæmpestore logistiske forhindringer. Alligevel stod bygningen klar langt hurtigere end vi kan bygge i dag.
De ansvarlige anvendte hvad vi, knap 100 år senere, vil kalde flowtænkning, og spurgte sig selv: Hvilken slags bygning kan vi nå at bygge, givet de begrænsninger der er? Hvad kan vi få til at lykkes?
Ulrik peger på, at når vi som ledere ofte starter i den modsatte ende, med en forestilling om hvad der ville være fantastisk. Og SÅ lægger vi projektplaner, hvor vi forsøger at presse det igennem, trods begrænsninger. Derfor snubler vi i planlægningen.
Hvis vi tænker flow-effektivitet, hvad kan vi så gøre i stedet?
Pia deler sit personlige princip om, at vi ikke skal lave planer for at følge dem. Vi skal lave planer for at kunne overskue at reagere på konsekvenserne, når virkeligheden viser sig at være anderledes fra vores forestillinger. Og så reagere klogt.
Det bliver til en samtale om at tale om at fastholde Just good enough, om at regne med at noget nok går galt og om at fokusere på hvad har vi fået frembragt.
 
Vi nævner bl.a.:
Mary Poppendieck & Tom Poppendieck: Leading Lean Software Development: Results are not the point
Video: The tyranny of the plan 
Transkribering af Mary Poppendiecks foredrag
Sune Bjørn Larsen: At lede efter kompleksitet
Anders Trillingsgaard: Gentænkning af ledelsesteamet
--------------------- 
Hvordan kan man lede organisationer, så de passer bedre til den verden, vi lever i? Hvordan begynder man?
Klog på flow er rigtige samtaler om flow-effektiv ledelse.
Pia Petersen, Henrik Sternberg og Ulrik Gade sidder klar til at udfordre hinanden og udforske det, der har vækket deres nysgerrighed hos kunder og samarbejdspartnere.
Læs mere på www.klogpåflow.dk: Mød teamet bag Klog på flow, find inspiration og viden i bloggen, se hvad vi tilbyder - og meld dig til vores åbne arrangementer.

Monday Mar 25, 2024

Møderækker og mødeformer er samtalesystemer. Det samme er de formelle og uformelle samtaler, der forgår i dagligdagen.
Hvordan kan vi, som ledere, holde fokus på at pleje og beskytte de samtalesystemer, som organisationens kreativitet, innovation og resultater skal komme af?
Er det muligt at skabe de betingelser, og fjerne de forhindringer, der kan være for at de rigtige mennesker taler om de rigtige ting på de rigtige tidspunkter?
Ulrik peger på, at som leder er du ikke udenfor organisationen, du er del af organisationen. Du skal danse med systemet. Hvordan gør man det?
Pia har været på opgaver hos kunder, hvor hun skulle observere deres møder. Hun talte med en nyansat leder, der havde svært ved at prioritere nogle af møderne væk, fordi det er umuligt at vide, til hvilke møder, den vigtige information komme.
Det bliver til en række konkrete forslag til, hvordan vi kan sætte møde ordentligt op, så vi kan vælge nogle af dem fra.Som en opfølgning på fælles værdibaseret prioritering i sidste podcast, lægger Henrik op til en samtale om hvad ledelsesopgaven er i relation til at få værdibaseret prioritering til at fungere i hverdagen.
Vi nævner bl.a.:
Jacob Storch: En systemisk organisation
Julian E. Orr: Talking about machines _________________
Hvordan kan man lede organisationer, så de passer bedre til den verden, vi lever i? Hvordan begynder man?
Klog på flow er rigtige samtaler om flow-effektiv ledelse.
Pia Petersen, Henrik Sternberg og Ulrik Gade sidder klar til at udfordre hinanden og udforske det, der har vækket deres nysgerrighed hos kunder og samarbejdspartnere.
Læs mere på www.klogpåflow.dk: Mød teamet bag Klog på flow, find inspiration og viden i bloggen, se hvad vi tilbyder - og meld dig til vores åbne arrangementer.

Copyright 2023 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20241125